Den allerbedste feedback fra kunder

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Vi har den seneste tid fået flere tilbagemeldinger fra kunder, der er kommet godt i gang med ASURISQ. Og særligt én tilbagemelding rammer meget præcist det, vi gerne vil opnå med løsningen.

En revisor skrev til os efter at have arbejdet med sine første kunder i ASURISQ:

“Jeg har nu færdiggjort 13 og har 4 i gang, og jeg synes, at mange års usikkerhed er ved at forlade min krop, hvilket er en god fornemmelse.”

En anden kunde skrev kort og præcist:

“Dejlig simpel brugerflade, I har lavet.”

Det er vi faktisk ret stolte af.

Kompleks lovgivning skal ikke betyde en kompleks løsning

Hvidvaskområdet stiller omfattende krav til blandt andet risikovurdering, kundekendskab, dokumentation og løbende opfølgning. For revisorer og eksterne bogholdere betyder det, at der er mange oplysninger, vurderinger og handlinger, som skal hænge sammen – både for den enkelte kunde og på tværs af kundeporteføljen.

Det er netop den kompleksitet, vi har arbejdet på at skabe struktur i med ASURISQ.

Vi har investeret rigtig meget tid og energi i at omsætte kompleks lovgivning, omfattende krav og en praksis, der kan være svær at overskue, til en løsning, der er enkel og brugervenlig.

Ikke for at gøre hvidvaskarbejdet mindre vigtigt eller fjerne de faglige vurderinger. De ligger fortsat hos virksomheden.

Men ASURISQ skal gøre det lettere at arbejde struktureret med opgaven, bevare overblikket og dokumentere de vurderinger, der bliver foretaget.

Mere overblik – mindre kompleksitet

Det har fra begyndelsen været en central ambition med ASURISQ, at systemet ikke bare skal samle information. Det skal skabe sammenhæng i hvidvaskarbejdet.

Når kundedata, risikovurderinger, kundekendskab, dokumentation og opfølgning samles i en struktureret arbejdsgang, bliver det lettere at se, hvor man er i processen, og hvad der kræver opmærksomhed.

Derfor betyder det ekstra meget, når vores kunder fortæller os, at de oplever mere overblik og mindre usikkerhed i deres arbejde.

For det er præcis det, vi har arbejdet for: mere overskuelighed, mere struktur – og mere ro i maven hos dem, der arbejder med området.

ASURISQ udvikler sig sammen med området

Hvidvaskområdet står ikke stille – og det gør ASURISQ heller ikke.

Nye regler, ændringer i lovgivningen og udviklingen i praksis betyder, at virksomhedernes arbejde med hvidvask løbende ændrer sig. Derfor udvikler vi også ASURISQ i takt med området.

Samtidig lytter vi til de erfaringer og input, vi får fra de revisorer og bogholdere, der bruger løsningen i deres daglige arbejde. Det giver værdifuld viden om arbejdsgange og behov i praksis og indgår sammen med den regulatoriske udvikling i vores løbende arbejde med ASURISQ.

Tak til vores kunder for feedback, forslag og gode input. Det gør os både glade og endnu mere motiverede.

Vil I opleve ASURISQ i praksis?

Se, hvordan ASURISQ kan skabe mere struktur og overblik i jeres arbejde med hvidvask.


Book en demo her